BRYLLUPSTEMA: RUSTIK OG NATURLIG
Bryllup

Bryllupstema: rustik og naturlig

Giv din bryllupsfest et naturligt og rustikt udtryk

Når man skal vælge et tema til sit bryllup, er der mange forskellige stilarter at tage udgangspunkt i. Og som brud kan man næsten blive helt rundtosset over de mange smukke valgmuligheder. Råd nummer 1 er derfor – find et tema og bliv ved det. At have et tema, som de løbske tanker kan tage udgangspunkt i, hjælper dig nemlig til allerede at udelukke en række muligheder fra start. 

Det naturlige og rustikke udtryk er en tilbagevendende trend til mange bryllupper. Derfor har vi i denne artikel samlet tips og inspiration til, hvordan du bedst skaber det helt rette rustikke udtryk til dit bryllup.

5 TIPS TIL GAVELISTEN SOM BRUDEPAR

Den rette lokation

Når du først er nået frem til et tema, er næste step at vælge den rette lokation. Et keyword for dette tema er hygge. Med udgangspunkt i det rustikke og naturlige er målet at få skabt en hyggelig og afslappet atmosfære. At fremtrylle den helt rette atmosfære i et intetsigende forsamlingshus eller et lukket telt, kan sætte kreativiteten på prøve. Afhængigt af årstiden kan et udendørs lokation hurtigt tilføje festen den helt rette naturlige atmosfære. Lader eller renoverede stalde kan også være den perfekte lokation til dette tema. Ved at tilføje den rette mængde lyskæder, tyl fra loftet, levende lys og smukke blomster, kan du forvandle en gammel lade til et vaskeægte eventyr. 

Lad de vilde blomster komme til

Den danske natur er fyldt med de smukkeste vilde blomster. Kombineret på den rette måde, kan du binde de fineste buketter, som kan skabe en eventyrlig stemning omkring bordet. Skal du giftes i en sæson, hvor naturen og markerne desværre ikke længere vrimler med vilde valmuer, kornblomster eller engkarse skal du dog ikke lade dig slå ud. Kombiner efteråret og vinterens røde blade og tømme grene med gran, kogler, vinterbær og smukke bånd i alverdens farver. Er du i god tid med planlægningen til dit bryllup, kan du måske endda nå at få plantet de helt rette buske og blomster i din egen have. Dermed kan du let gå på rov i haven, når den store dag oprinder.

En borddækning med personlighed

Selv en simpel borddækning indebærer mange små detaljer og overvejelser. Til et rustikt og naturligt bryllup er smukke plankeborde uden dug det oplagte valg. Ønsker du alligevel at tilføje et mere elegant islæt til den rustikke borddækning, kan et plankebord i sildebensparket forfine borddækningens udtryk. Hold det simpelt og brug gamle flasker og syltetøjsglas som vaser til både blomster og lys. Placer vaser i forskellige størrelser i små grupper rundt omkring på bordene. For at tilføje en hjemligt dog lidt eksklusivt udtryk kan du med fordel benytte stofservietter. Bordkortene bør selvfølgelig være håndskrevne eller med et skrifttype, der Bordkortene bør selvfølgelig være håndskrevne eller med et skrifttype, der fremstår således.

Prikken over i’et – maden

Mange vil formodentligt sige, at maden til et bryllup er lidt mere end blot prikken over i’et, men derimod et af festen store omdrejningspunkter. Vælger du et naturligt og rustik tema, så sørg for, at maden ligeså passer til dette tema. Temaet stiller dog få begrænsninger, for kombineret med den rette service og anretning kan de fleste retter få et udtryk, der passer perfekt til dette tema.Gå efter smukke, men rustikke salater med groftskårne figner eller andre frugter, retter med få og naturlige ingredienser, og alt i alt ukompliceret mad med de bedste råvarer. Uanset om du foretrækker buffet eller portionsanretninger, kan du med madens udskæring og servicen sikrer det ønskede udtryk. 

Læs mere: