DU ER BRYLLUPSARRANGØREN
Det er hårdt arbejde at planlægge et bryllup
Det er hårdt arbejde at planlægge et bryllup – særligt hvis man skal gøre det helt alene og det skal bruden faktisk ofte. Man kan få hjælp fra venner og familie, men én skal være den som holder i alle trådene og det bliver ofte bruden selv. Tit finder bruden ud af, halvvejs inde i planlægningen, at det ikke er helt ligetil og så tror hun måske at hun ikke kan gøre det… men det kan hun!!
HVAD SKAL DET ENDE MED?
Det vigtigste når man skal planlægge, er at vide hvad slutresultatet skal være og det gælder naturligvis også for planlægning af et bryllup. For hvordan kan du finde den rette vej, hvis du ikke ved hvor du er på vej hen? Det kan du ikke! Så lav en plan over slutresultatet, hvordan skal brylluppet se ud, hvem skal med, hvordan er budgettet, hvad er Jeres ønsker. Når alt det er på plads, så er det “bare” et spørgsmål om at finde den rette vej til målet.
DRØM VIDERE!
Når man drømmer om slutresultatet, støder man ofte på ting som budgettet ikke tillader. Vores råd: Drøm! For hvem ved hvad der er muligt inden de har undersøgt alting til bunds? Hvis gommens højeste ønske fx er en tur i en Ferrari til sin polterabend, så koster det faktisk kun fra 4000 kroner, så hvis han er villig til at spare et andet sted, så kunne den drøm sagtens gå i opfyldelse.
DER ER ALTID ET ALTERNATIV
Måske ved I hvad I gerne vil have, men er uenige eller har ikke råd til drømmen. Der er altid et alternativ – husk på det! Hvis budgettet mangler 10.000 kroner, så kunne både brud og gom med fordel leje deres tøj i stedet for at eje. Hvis budgettet mangler 25.000-125.000, så kunne man flytte festen fra et dyrt feststed til et telt i haven – et fantastisk sparetip fordi en bryllupsfest i et telt kan blive noget af det smukkeste. Husk på at der altid er et alternativ.
DRØMMELISTEN
Hvor skal man så spare og gå på kompromis? Her kan man med fordel lave en nummereret liste over alle ønsker og drømme. Listens nr. 1 er noget som er fuldstændigt indiskutabelt – noget som man enten VIL eller SKAL have med i sit bryllup. Listens sidste punkt er noget som man ikke nødvendigvis behøver, men som man bare godt kunne tænke sig hvis det ellers var muligt. Når man er færdig har man fundet ud af en masse om hvor meget og hvad man ønsker og man har et meget bedre overblik over hvor man kunne spare, hvor man kunne indgå et kompromis, hvor man skal finde alternativer og hvor man kan være fleksibel.