Lidt tanker om bryllup
En af de bedste måder at genopleve jeres bryllup på
En af de bedste måder at genopleve jeres bryllup på, er ved at se billeder fra dagen. Hvis I vælger en professionel fotograf, er I sikre på at få billeder af meget høj kvalitet. Jeres flotte portræt- billede skal måske danne rammen om takkekortet? Se rigtig mange flotte bryllupsbilleder i vores fotogalleri
Brudekjoler & bryllupsudstyr
Kjolen er for de fleste brudes vedkommende noget af det vigtigste på denne dag. Find din drømmekjole her.
Bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab. Sløret symboliserer renhed og uskyldighed og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang. Brudekjolen er der også forbundet en del overtro med. Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Husk at det sidste sting på kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen.
Brudebuketter & blomster
Der er tradition for, at det er gommen, der skal sørge for brudebuketten. Der lægges vægt på, at brudebukettens farver og blomster stemmer overens med både brudekjole, udstyr, hår- og bordpynt. Derfor kan det godt være svært at beslutte, hvordan buketten skal se ud, og ofte er det også vejledning fra bruden eller hendes mor, der i sidste ende er afgørende for valget. Vær opmærksom på, at du skal bestille buket og evt. knaphulsbuketter i god tid.
Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den blive den næste i rækken, som bliver gift. En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus. Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk. Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet bliver kort.
Smykker og ringe
Her kan I finde et stort udvalg af smukke ringe og andre smykker.
I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på.
Vigtig besked til gommen: Husk morgengaven til hende, så får du en endnu gladere brud.
En morgengave gives den første morgen efter brylluppet. Førhen var det kun bruden, der fik en morgengave. Inden et bryllup blev arrangeret, skulle de to familier blive enige om, hvilke gaver brudens slægt skulle have, som kompensation for en “mistet” datter. Den aftalte mængde, blev så overrakt bruden morgenen efter brylluppet og kaldtes en morgengave. I dag er det mere normalt, at både brud og brudgom giver hinanden en morgengave. Nogle eksempler herpå kan være en ring til bruden, og manchetknapper eller slipsenål til brudgommen.
Tøj til gommen
Kjole og hvidt, smoking, jakkesæt eller måske en officersuniform? Mulighederne er fantastisk mange, men det er vigtigt, at du vælger det, som du føler dig bedst tilpas i.
Det er en tradition, at de mandlige gæster overmander brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været tradition i et århundrede, og den egentlige forklaring skal findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder.
Besked til de mandelige gæster: Det er vigtigt, at du kommer velklædt til bryllupet, men ikke mere velklædt end gommen.
Eksempelvis bør du ikke komme i kjole og hvidt eller smoking medmindre gommen gør det. Kontakt derfor altid brudeparret for at få information omkring påklædning.
Musik til festen
Musik skal der til for at gøre en god fest endnu bedre. Her kan I finde enhver form for musik lige fra hyggepianisten til 6-mands orkestret. Uanset hvad I vælger, giver det altid en helt speciel stemning med levende musik.
Bryllupsbudgettet
Det er meget vigtigt, at I lægger et budget for jeres kommende bryllup. I vil hurtigt opdage, at der faktisk er mange flere udgifter, end dem I umiddelbart først har kalkuleret med.
Find din leverandør
Vi har på denne side samlet alle de leverandørkategorier, som vi mener kan være relevante i forbindelse med jeres bryllup. I præsenteres for et bredt udvalg af leverandører indenfor blandt andet brudekjoler, fotografer, limousiner og musikere. Det er vores hensigt, at I kan finde alt på denne side, så I ikke behøver lede andre steder.